European Energy modtager nordisk bæredygtighedspris for stort e-metanolprojekt

Nov 25, 2025

Konsulentvirksomheden Capgemini har kåret norske Vianode som årets samlede vinder af Nordic Sustainability Tech Award. I Danmark får European Energy prisen som årets danske vinder for sit storstilede e-metanolprojekt i Kassø, Sønderjylland. Den årlige prisuddeling anerkender innovative teknologiprojekter i kampen mod klimaforandringerne.

Capgemini Nordic Sustainability Tech Award blev i går uddelt ved det årlige awardshow i Stockholm. Prisen anerkender nordiske virksomheder, som udvikler innovative bæredygtighedsteknologier, der gør en reel forskel i kampen mod klimaforandringerne og reducerer CO2-udledningen.

Priserne bliver uddeles til en samlet nordisk vinder og til en lokal vinder i hhv. Danmark, Sverige, Norge og Finland. Den samlede, nordiske vinder i år blev norske Vianode, der leverer løsninger til eldrevet transport, mens den danske vinder blev European Energy, der får prisen for sit storskala eMetanol-projekt i Kassø i Sønderjylland. De øvrige danske nominerede til Capgeminis bæredygtighedspris var selskaberne Algiecel og Stillstrom.

”Anerkendelsen er et tydeligt bevis på vores fremskridt med at skalere e-metanol som en reel løsning i den grønne omstilling. Prisen understreger den stigende rolle som grønne brændstoffer kan spille for de sektorer, der er sværest at omstille. Sidst, men ikke mindst, er den en anerkendelse af den store holdindsats hos vores kollegaer for at vise, hvordan nye teknologier kan blive omsat til kommerciel produktion,”

siger Knud Erik Andersen, CEO i European Energy.

“I Capgemini fortsætter indsatsen for at understøtte en mere klimapositiv og bæredygtig fremtid. Udover at reducere udledningerne fra vores egen forretning og hjælpe kunder med at indfri deres bæredygtighedsambitioner, ønsker vi også at bidrage til at accelerere overgangen mod et mere bæredygtigt samfund. I dag er bæredygtighed en nødvendighed og også en drivkraft for at skabe forretningsværdi. Med Nordic Sustainability Tech Award anerkender vi nordiske virksomheder, der udnytter innovativ teknologi til at skabe positiv forandring og fremme udviklingen af nye klimateknologier,”

siger Caroline Segerstéen Runervik, CEO for Capgemini i Norden.

De nominerede virksomheder blev vurderet af en uafhængig jury med afsæt i fem kriterier: Skalerbarhed og tilgængelighed, teknologisk lederskab, GHG-effekt, miljøpåvirkning og forretningsmæssig levedygtighed.

Årets jury bestod af[1]:

🔹Øystein E. Søreide – CEO, Abelia
🔹Annika Ramsköld – VP Corporate Sustainability, Vattenfall
🔹Nikolai Astrup – Member of the Norwegian Parliament
🔹Anna Mossberg – Board professional, investor & advisor
🔹Hanna Kosonen – Member of Finnish Parliament
🔹Tuuli Kaskinen – CEO, Climate Leadership Coalition
🔹Lowina Lundström – CEO Scandinavia, InnoEnergy
🔹Kenneth Ullmann – VP & Chief Digital Officer, GN Group

For mere om Capgeminis årlige prisuddeling, se https://sustainabilitytechaward.capgemini.com/

Yderligere oplysninger

Mohamed Attazgharti, Marketing- og kommunikationsdirektør hos Capgemini Danmark, 5218 9431

Om Capgemini

Capgemini er en førende, global teknologi- og rådgivningspartner. Understøttet af AI hjælper vi organisationer og virksomheder med at skabe reel forretningsværdi via digital og teknologisk transformation. I Danmark har Capgemini ca. 500 medarbejdere, men globalt beskæftiger Gruppen 420.000 medarbejdere i mere end 50 lande. Med næsten 60års erfaring er Capgemini en betroet partner for kunderne. På tværs af strategi, teknologi, design, engineering og forretningsdrifts leverer vi end-to-end services og løsninger baseret på dyb brancheforståelse og et stærkt netværk af partnere. Capgemini Gruppen omsatte i 2024 for €22,1 mia. Se mere på www.capgemini.com.


[1] Disclaimer: any Jury members with a conflict of interests to a nominated company has not been part of the discussions or voting process for that specific country or the Nordic overall award. For more information on how Capgemini is managing conflicts of interest please visit our Conflict of Interest Policy