Generisk Telemedicinsk Platform

Region Syddanmark havde etableret en Generisk Telemedicinsk Platform, GTP. Regionen ønskede at portere løsningen til regionens egen platform. Capgemini har bistået Syddansk Sundhedsinnovation med portering og funktionel udvidelse af Region Syddanmarks eksisterende GTP-løsning fra en legacy platform til regionens egen Nomad microservices platform. Capgemini har stået for analyse af samt gennemførelse af porteringen, som blev gennemført i regi af Syddansk Innovations Center, under Region Syddanmark. Udover portering har Capgemini været ansvarlig for generel udvikling, videreudvikling, vedligehold og support af de løsninger.

Generisk Telemedicin er en platform til opsamling og visning af sensor-, hjemmemonitorerings- og PRO-data og giver mulighed for hurtigt at få pilotprojekter fra ide til afprøvning. Hjemmesygeplejerskerne indberetter data i et blodprøve-device ved hjemmebesøg.

I det GERI-kuffert-projekt, som dannede udgangspunkt for version 1.0 af GTP, kombinerer projektets parter akutsygeplejerskernes høje faglige kompetencer med understøttende klinisk objektive målinger, der kan øge kvaliteten af beslutningsgrundlaget for videre diagnostik og behandling. Data fra målingerne overføres direkte til den fælles IT-platform, som kan tilgås af både hjemmepleje, praktiserende læge og på sigt også sygehuset. I tvivlstilfælde er det muligt for sygeplejerskerne at etablere videokontakt til den praktiserende læge direkte fra GTP-løsningen.

Region Syddanmarks forventning er, at løsningen kan udvides til administration af alle telemedicinske målinger, som indgår i hjemmesygeplejerskernes arbejde.

Opgaven for teamet har bestået i en analyse af den eksisterende løsning samt i udvikling og implementering af microservices til Generisk Telemedicinsk Platform. Platformsmæssigt er projektet et pilotprojekt og er anvendt til at afprøve regionens Nomad platform. Løsningen integrerer til omsorgssystemet i de pågældende kommuner og til de praktiserende lægers journalsystemer via Medcom. Derudover integrerer løsningen til ydelsesregistret via NSP samt til den nationale infrastruktur på videokonsultation (VDX) via Medcoms løsning.

Projektet er kørt som et agilt projekt med anvendelse af Scrum. Efter rådgivning fra Capgemini har Syddansk Sundhedsinnovation ageret product owner og Capgemini har været SCRUM master.

Capgemini har organiseret kvalitetssikringen af GTP-løsningen. Med udgangspunkt i en fælles teststrategi med Syddansk Sundhedsinnovation er der identificeret de centrale testtyper og udarbejdet testcases for at sikre den rigtige test dækning på projektet som dels bestod af en porteret løsning og dels bestod af nyudviklet funktionalitet. Capgemini har foretaget testopgaver i forbindelse med kvalitetskontrol som basis for godkendelse af leverancen.  Capgemini har gennem unittest foretaget kvalitetskontrol af projekt- og ændringsleverancer. Alle resultater af testen er logget og Capgemini har foretaget fejlsøgning og problemidentifikation som basis for fejlretning.  Capgemini har automatiseret unittesten.

Projektet har porteret den eksisterende løsning væk fra sin platform, hvilket har betydet en besparelse for Syddansk Sundhedsinnovation i besparede driftsudgifter. Derudover har projektet driftsmodnet Region Syddanmarks egen containerbaserede driftsplatform, Nomad, som anvendes at løsningen. Endelig er der i kraft af projektet skabt en generisk telemedicin platform (GTP), som kan anvendes til en række telemedicinske opgaver.

Contact us

Thank you, we will be in touch with you soon!

We are sorry, the form submission failed. Please try again.