Senior Java-udvikler

Er du parat til at tage din viden op på næste niveau? Capgemini søger en Senior Java-udvikler.

Vores opgaver og kunder spænder vidt, både hvad angår teknologier, størrelse og brancher. Du kan få opgaver inden for alt fra full-stack udvikling af store, eksisterende systemer til analyse, design, implementering og vedligeholdelse af nye løsninger. Selvom vi har forskellige kunder, har de alle et til fælles: De er helt afhængige af, at vi forstår teknologien, digitale potentialer, og at vi giver dem de IT-redskaber, de skal bruge i den daglige konkurrence. Det giver mål og mening med dit arbejdsliv – og det gør tilfredsstillelsen ved at lykkes endnu større.

Du er klar til at tage det næste skridt

Din akademiske baggrund hedder datalog, ingeniør eller, datamatiker, eller lignende, og du har minimum tre års erfaring som softwareudvikler. Du er godt hjemme i moderne udviklingsmetoder som Agile, Test Driven Development, DevOps og Scrum. Du vil få rig mulighed for at udvikle dine egne kompetencer indenfor Cloud og DevOps. Herudover har du praktisk erfaring med en eller flere af følgende teknologier/værktøjer:

  • Java
  • Automatisering af tests
  • Github, Jira, Docker, Kubernetes, CI (Jenkins)
  • Linux eller windows
  • Cloud teknologier (Amazon AWS, MS Azure)
  • Webservices (REST, SOAP, WCF)
  • J2EE/J2SE
  • HTML5 (Javascript, CSS, Angular2, )
  • Database (MS SQL, NoSQL DB, eller andre)

Det er en fordel hvis du har kendskab til flere af følgende emner – eller lyst til at beskæftige dig med dem:

  • Python
  • Maven, Gradle, JUnit
  • Netværksinfrastrukturer
  • DevOps
  • Safe og SCRUM

Som person sætter du en ære i at levere til tiden, og du er både god til at arbejde selvstændigt og til at være en del af et team. Du elsker teknologi, både den nuværende og morgendagens, og du trives med muligheden for at udnytte og afprøve den nye teknologi. Hos Capgemini har vi faste aktiviteter som Hackathon, Code Competition og Live Coding for at give rammerne til udforskning, af blandt andet nye teknologier.

Er du interesseret?
For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Cloud Practice Lars Ole Andersen på telefon +45 52 18 90 09.

Ref:

100590

Posted on:

December 3, 2021

Experience level:

Experienced

Contract type:

Full-time